Omnitherapy

Terapiformen omnitherapy er en unik metode, hvor psykoterapi, personlig udvikling og kropsterapi går op i en højere enhed. Omnitherapy supplerer de andre psykoterapeutiske og vejledende metoder, som jeg er uddannet i fantastisk godt og lægger endnu større vægt på det direkte arbejde med kroppen og nervesystemet, samt med at gå på opdagelse efter og styrke klientens ressourcer.

Jeg bruger en kombination af samtale, berøring, vejrtrækning, bevægelse, stemme samt nogle gange arbejde med energi og elementer. Sammen bliver de til en hele i samarbejde med klienten. Redskaberne er bygget på et solidt fundament af udviklings- og personlighedspsykologi på et højt fagligt niveau.

Hvordan ser en omnitherapy-session ud?

  • Samtale, hvor klient og terapeut sammen finder ud af, hvad der skal fokuseres på i terapien.
  • Klienten lægger sig fuldt påklædt på briksen. Sammen tager vi på fælles opdagelsesrejse i krop og sind (løsthængende tøj med god bevægelighed er en fordel) imedens terapeuten anvender de forskellige redskaber i opmærksomt samarbejde med klienten.
  • Opsummerende samtale som støtter klienten i at tage den nye læring og indsigt med ud i livet.

Omnitherapy er et dybt menneskeligt møde, hvor klient og terapeut samarbejder i et ligeværdigt fællesskab på udviklingsvejen fra smerte og stagnation til trivsel og vækst på alle planer: det fysiske, det emotionelle, det mentale og spirituelle.

Terapiformen er god til at arbejde med forandring af  smerte, stress, traumer, negative livsmønstre, parforholdsproblematikker, sorg etc.

Se mere på www.omnitherapy.dk