Hjertets vej – hvad brænder du for?
– et fordybelseskursus i dig selv og din egen livsenergi
– gør dit liv til et eventyr med mening og find ind til magien i dig og dit liv
Dette kursus handler om, at finde frem til, hvad du kan arbejde med for at have hjertet med i det du laver, hvad du brænder for og kan vedblive med at være engageret i – din indre ild. Det handler om, hvordan du vedligeholder den, og at du får afklaret, hvad du har brug fra omgivelserne for at den ikke går ud, sådan at du også kan arbejde for, at få den støtte fra dine omgivelser, som du har brug for.
Kort fortalt handler kurset om to ting:
- At undersøge og få afklaret hvad du allerinderst inde længes efter at møde i og give til verden
- At du tilegner dig viden om og udvikler dine kompetencer til at kunne opnå det
Det er knyttet til det sted i dig selv, hvor du vil blive mest tilfreds med dig selv i det du gør hver dag i dit liv. At finde det i dig, som gør dig villig til at kæmpe på en velafbalanceret måde på trods af besvær og modstand, fordi du bare véd, at det er det rigtige at gøre. Det undersøger, hvad det egentlig er du vil med livet – så du ikke mister dit kompas. Som hjælper dig til at være i kontakt med din egen livsenergi og opgive den form for dovenskab/laden stå til/forvirrethed i livet, der er relateret til at undlade selv at gøre noget for at blive helt igennem lykkelig og glad.
Med udgangspunkt i din livshistorie og den nyeste viden om sammenhængen mellem krop, sind og sjæl. I de oprindelige folks forståelse af mennesket og dets psykologi. I en forståelse af at det ikke er nok at forstå, hvordan det hele hænger sammen for at det gode liv kan skabes, men at det også kræver kompetencer at kunne håndtere livet, som ikke altid er givet qua de forskellige baggrunde vi har. Og at det meningsfulde i livet bestemmes af dig – og ikke af andre – vil vi på dette kursus med inspiration fra eventyrforskning arbejde med din personlige historie og fordybe os i:
- hvad der er meningsfuldt og givende for dig
- hvad du brænder for
- at din forståelse og viden om dig selv og din historie i relation til andre mennesker og dine livsvalg styrkes
- at din fornemmelse for kroppens energi, behov og signaler styrkes
- hvad du oplever som barrierer for at du kan leve dit liv fuldt ud (dit livs skurke og monstre)
- at udvikle dine færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne håndtere de situationer, der virker svære for dig, hvor du oplever modstand
- hvad der hjælper dig i de svære stunder
- at udvikle dine færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne høre og lytte til dit hjerte og følge det på en måde, som er god for dig
- at mærke og håndtere dine følelser på en måde, som gør dig mere tilfreds i nuet og i dine relationer.
- at udvikle og skabe et stærkt og holdbart fundament for det gode liv i dig.
Dette kursus tager udgangspunkt i at hjælpe dig til at styrke de kompetencer, færdigheder og forståelser af dig selv, som du oplever at have brug for hjælp til at udvikle, for at kunne leve og skabe et stærkt menings- og glædesfyldt liv.