4-dages grundkursus i motivational interviewing (den motiverende samtale – MI) ved Agnete Hoffmeyer og Niels Bagge.

Motivationssamtalen for professionelle behandlere.

Hvordan styrker du klientens motivation til forandring?

Hold 1: 27.-28. februar og 16.-17. april 2020

Hold 2 (ændret til): 10.-11. september og 8.-9. oktober 2020

ROSKILDE
Institut for Emotionsfokuseret Terapi – www.ieft.dk

Tilmelding

https://goo.gl/forms/AIEVYvgJ9wW6ue062

Om kurset

– har dine klienter problemstillinger, hvor de har svært ved at træffe et valg eller nå et mål?

– får din hjælp nogle gange dine klienter til at sidde mere fast i deres problemer?

– Vil du gerne kunne støtte dine klienter bedre i at finde motivationen til deres egne valg?

– Vil du gerne arbejde både klientcentreret og med fokus på klienternes mål for forandring?

Motivational Interviewing er en personcenteret og proces guidende metode, der understøtter menneskers egen motivation til forandring. Genne systematisk træning lærer deltagerne at anvende denne evidensbaserede tilgang til vække klienters iboende motivation.

Motivational Interviewing bliver anvendt inden for:

– Sundhedsvæsenet ( af læger, sygeplejerske, ergoterapeuter, fysioterapeuter,

– Rehabiliteringssamtaler i forbindelse med genoptræning

– Alkohol- og stofafvænning

– Rygestop og kostomlægning, samt andre livstilsændringer

– Jobafklaring og aktivering på arbejdsmarkedsområdet

– Psykologiske problemstillinger

Institut for Emotionsfokuseret Terapi og Dansk Carl Rogers Forum (DCRF) tilbyder 4 dages træning i Motivational Interviewing særlig for medlemmer af DCRF ved Agnete Hoffmeyer og Niels Bagge, som har udviklet denne træning særligt for DCRF.

Kursusmål

at deltagerne

– får en grundlæggende indføring i de basale principper, teorier og holdninger i motivational interviewing.

– bliver introduceret og trænet i de 4 grundprocesser og basale færdigheder i motivational interviewing.

– efter kurset vil være i stand til i højere grad at støtte andre i opnå mål eller forandring, der har været vanskelig pga tvivl, overspringshandlinger, eller modsatrettede kræfter i personen.

– kan integrere motivational interviewing eller elementer herfra i deres professionelle praksis

– bliver kvalificeret til at deltage i efterfølgende supervisions- og træningsgrupper i MI.

Undervisningsformen

Vil veksle mellem oplæg, demonstration (video eller live), øvelse grupper og dialog.

Det forventes at deltagerne arbejder med mål og problemstillinger fra eget liv.

Litteratur

Miller & Rollnick (2013): Den Motiverende Samtale. København: Hans Reitzel

Motivational interviewing (den motiverende samtale) er en samarbejdsbaseret, målrettet kommunikationsstil med særlig opmærksomhed på forandringsudsagn. Den sigter mod at styrke personlig motivation for og den selvvalgte forpligtelse til et bestemt mål ved at afdække og udforske personens egne grunde til forandring i en atmosfære af accept og medfølelse.   (Miller & Rollnick, 2013)

Praktiske oplysninger

Arrangør:

Institut for EmotionsFokuseret Terapi i samarbejde med Dansk Carl Rogers Forum

Datoer:

27.-28. februar & 16.-17. april 2020 –  torsdag 10-17 fredag 9-16 (hold 1)

10.-11. september & 8.-9. oktober 2020 – torsdag 10-17 fredag 9-16 (hold 2)

Sted:

IEFT, Ringstedgade 10, Roskilde

Underviser:

Niels Bagge og Agnete Hoffmeyer

Økonomi:

Deltagergebyr: 6.000 kr. ex. moms

Deltagere:

6-12 deltagere, der vil bruge Motivational Interviewing i deres arbejde(psykolog, læge, sundhedsarbejder, psykoterapeut, underviser,vejleding, rådgivning, mentorarbejde, facilitering osv.)

Deltagerforudsætninger

Minimums kendskab til personcentret aktiv lytning.

Tilmeldingsfrist

Yderligere info:

mail@ieft.dk – tlf. 20841884 – WWW.IEFT.DK

Tilmelding:

Undervisere

AgneteHoffmeyer (f. 1971) cand.mag.pæd. med speciale i vejledningsmetoder fra KøbenhavnsUniversitet 2005.

Psykoterapeutisk grunduddannelse ved Institut for Gestaltanalyse 2003. Eftervidereuddannelser i psykoterapi og kognitiv terapi ved Institut for Gestaltanalyse 2007-2014, samt i narrativ samtale, vejledning og coaching ved DISPUK 2005-2018.

Lektor i psykologi, pædagogik og kommunikation ved University College Sjælland 2005-2017. Herunder bla udviklet og undervist på uddannelses- og undervisningsforløb i personcentreret vejledning og motivational interviewing for sundhedsprofessionelle.

Stifter af Center for Inspiration, Vejledning og Terapi (I-L-T) fra 2017. Privatpraksis i Torslunde.

Bor i landsbyen Torslunde (Ishøj) med sin partner, børn og bonusbørn.

Niels Bagge (f. 1964) cand. psych. fra Københavns Universitet 1994, autoriseret psykolog 1997 og specialist i psykoterapi 2003, supervisor i psykoterapi 2014.

Psykoterapeutisk videreuddannelse i Emotions Fokuseret Terapi hos Ph.D Leslie Greenberg fra York University i Toronto, Canada, samt Tilstandsdifferentieret Psykoterapi, psykodynamisk psykoterapi i fht. personlighedsforstyrrelser, Holotropic Breathwork, Hypnose, Imago Parterapi.

Anerkendt af International Society for Emotion Focused Therapy (IsEFT) på LEVEL D: Supervisor og i afsluttende fase af træning til EFT-trainer.

Stifter og leder af Institut for Emotionsfokuseret Terapi (IEFT Denmark) fra 2015, tidligere Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (IPCOPT) (2010-2014).

Privatpraksis i Roskilde med overenskomst med sygesikringen.

Medlem af Dansk Psykologforening, American Psychological Association, World Association for Person Centered and Experiential Psychotherapy and Counseling, m.fl..

Medstifter af Dansk Carl Rogers Forum i 2002..

Bor i Roskilde med sine partner og børn.